Hej med jer!
Jeg hedder Stine, jeg bor i Odense C, og jeg er måske din kommende tutor! :)
Til dagligt studerer jeg socialrådgiver på UCL, og derudover er jeg meget interesseret i samfundsfag, historie og kultur.
Jeg har før hjulpet en børnefamilie fra England med dansk, og der opstod min interesse for lektiehjælp og generelt min interesse for at formidle min viden.
Lidt personligt, så er jeg meget smilende og tålmodig, og jeg ønsker, at læring og forståelse skal være en god oplevelse for alle parter – eftersom jeg selv kender til presset fra skolen. Jeg vil gøre en stor indsats for, at min rolle som tutor skal være omfavnende og tålmodig, så eleven får den bedst mulige oplevelse. At lære og forstå er meget individuelt, jeg vil derfor gøre mit for, at undervisningen er bedst muligt tilrettelagt for den enkelte elev, da jeg mener, at gensidigheden er afgørende for et godt resultat.
Jeg glæder mig til at møde jer!