Hej, jeg hedder Anita, og måske er jeg din nye underviser!
Jeg studerer medicin med industriel specialisering (MedIS) på Aalborg Universitet, fordi jeg har en stor interesse for sundhedsvidenskab. Jeg er en positiv og smilende person, som går op i, at andre omkring mig har det godt, og derudover har jeg altid elsket at lære nye ting, og denne glæde vil jeg gerne give videre.
I min fritid nyder jeg at spille musik og dyrke motion. Jeg har bl.a. gået til violin i 10 år samt gået til diverse sportsgrene som fodbold, tennis, badminton, svømning osv.
Jeg har ikke tidligere erfaring med undervisning, men gennem min skoletid har jeg været vant til at forklare det, vi har lært i skolen, for mine kammerater. Jeg er meget bevidst om, at alle har forskellige måder at forstå tingene på, og derfor vil jeg prøve at forklare emnerne på forskellige måder, således at det giver mest mening for eleven.
Jeg vil med glæde gøre mit bedste for at hjælpe dig videre:)