Hejsa! Mit navn er Emma, og jeg glæder mig til at være din nye lektiehjælper!
Jeg er en åben, smilende og ikke mindst ambitiøs pige, som elsker at lære fra sig! Jeg har altid været rigtig glad for både skole og mennesker, hvilket også er grunden til, jeg har valgt at være tutor. I folkeskolen hjalp jeg ofte mine søskende, som er ordblinde, med deres lektier, og på nuværende tidspunkt hjælper jeg også et par forskellige børn, som kender mig igennem venner og familie, med deres lektier.
Som underviser er jeg meget tålmodig og takler problemerne med et smil. Alle lærer tingene forskelligt, så for mig er det vigtigt, vi finder den helt rigtige måde for dig! Derudover vægter jeg tryghed højt, man kan nemlig ikke 100 % fordybe sig i noget, hvis man er presset, og så er det selvfølgelig også rigtig vigtigt, at du har det sjovt!
Til hverdag går jeg i 2.g på Nordfyns Gymnasium på sproglinjen, hvor jeg har: Dansk A, Historie A, Spansk A, Engelsk A og Matematik A (hævet). I min fritid er jeg både barnepige og frivillig spejderleder for børn i alderen 9-11, derudover er jeg glad for at læse, høre musik og være sammen med mine venner.
Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig på vej videre med din uddannelse!
Venlige hilsner Emma :)