Hej med dig! Velkommen til min profil og fedt endelig at møde dig! 😄
Mit navn er Caroline, og jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive netop din fremtidige lektiehjælpsmakker! Mine spidskompetencer ligger i fagene dansk, engelsk og matematik på ind- og udskolingsniveau, så hvis et eller flere af de fag volder problemer, er jeg mere end klar til at hjælpe og bidrage på bedst mulig vis.
Som underviser lover jeg at møde DIG med den største portion omsorg, forståelse og tålmodighed, da jeg er af den overbevisning, at det er sådan, børn og unge lærer bedst. Du vil blive mødt med åbne arme, præcis hvor du er.
Sammen når vi de mål, som du har sat dig – om det er at blive nummer 1 i din klasse i et bestemt fag eller blot at komme op på et tilfredsstillende niveau, hvor DU er glad og trives og kan vedligeholde den positive faglige og personlige fremgang! Husk, at det er dig, der er i centrum. Jeg er her som støtte, fordi jeg ved, at du har masser af gemt potentiale, som ikke er kommet frem endnu.
Kort om mig selv: Jeg er en glad pige, som til daglig studerer på CBS. Når jeg ikke befinder mig på universitetet eller forbereder mig til diverse forelæsninger, kan man tit finde mig øvende ved mit klaver eller i selskab med min søde familie og/eller venner.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!