Hej! Jeg glæder mig til at give dig den hjælp og de færdigheder, du har brug for for at øge din studieglæde.
For mig er det vigtigste ved at være lektiehjælper, at du får en god oplevelse med din undervisning, at du opnår succes med din uddannelse, og at du får lyst til at lære mere.
Jeg kan yde en rigtig god lektiehjælp på baggrund af de færdigheder, jeg har tilegnet mig i løbet af min uddannelse. På filosofi-bacheloren bliver vi undervist i metodik, metodologi, kritisk tænkning og en bred vifte af fag, hvor vi bruger vores færdigheder.
De færdigheder, jeg vil give videre, er, hvordan du forholder dig til det materiale, som dit fag udbyder, hvordan du strukturerer din tilgang til opgaver, og helt essentielt hvordan du laver den 'gode opgave'. Jeg kan hjælpe med analyse, forståelse af tekster og deres samtid, strukturering af din arbejdsproces, mindmaps og meget mere. Generelt vil jeg gerne give dig de tips og tricks, som jeg selv ville ønske, nogen havde givet mig.