Mojn!
Mit navn er Patrik, og måske er det mig, der skal være din nye lektiehjælper! Jeg er en ung studerende ved SDU, der er kommet til Danmark i 2019 for at læse her. Oprindeligt stammer jeg fra Nordtyskland, hvor jeg gik på en dansk skole, som del af det danske mindretal. Allerede dengang var det planen, at jeg skulle være lærer efter min uddannelse, for jeg synes selv, at jeg har en god evne til at formidle viden.
I min fritid er jeg skuespiller i en revy, men jeg elsker også at sidde derhjemme og læse en god bog. Og selvfølgelig kan jeg finde ud af at game lidt.
Som tysker, der læser tysk på universitetet, har jeg et godt indblik i den tyske grammatik, og forhåbentligt kan jeg hjælpe dig med bøjning af verber på det vanskelige sprog. Jeg håber, at jeg kan hjælpe dig med at gennemskue junglen, der hedder tysk kasus, eller måske lærer vi sammen noget om den komplekse, men spændende tyske historie!
Jeg glæder mig til at møde dig.