Hej! Jeg er Laura, og jeg ser frem til at være din lektiehjælper.
I fritiden er karate min helt store passion, men jeg holder i det hele taget af at være fysisk aktiv. Jeg går også gerne til koncerter og er begyndt at få øjnene op for brætspil. Lige nu har jeg en pause fra mit studie på lingvistik (sprogvidenskab), men interessen for sprog lever i bedste velgående. I forbindelse med karate har jeg undervist på flere børnehold, hvilket af noget, jeg har været meget glad for.
Som underviser er det vigtigt for mig at lære dig at kende, så jeg kan hjælpe, lige hvor du har brug for det. Der er mange måder at lære på, og derfor er det vigtigt for mig at finde den måde, som fungerer bedst for dig. På den måde vil jeg skabe et rum, hvor det er sjovt at lære.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg er vild med at give viden videre til andre, at se, hvordan der pludselig går et lys op for dem. Vi skal fejre både små og store succes-oplevelser på vejen.
Jeg glæder mig til at møde dig!