Mit navn er Sophie. Jeg er lige nu i gang med at færdiggøre min bachelor i psykologi.
Jeg har altid selv fundet stor glæde ved at lære nye ting og ønsker at hjælpe andre til at opnå det samme. Mit primære mål er at skabe succesoplevelser for de børn, jeg underviser, så der kan skabes en fremtidig motivation for det at gå i skole og lære. Jeg tror på, at alle kan trives fagligt, men at nogle blot har brug for en ekstra hjælpende hånd - og lige netop derfor har jeg valgt at blive tutor :)
Jeg har stor erfaring med børn i forskellige aldersgrupper og har netop færdiggjort pædagogisk psykologi, hvilket har givet mig en bred forståelse for læring, og hvordan individer trives i læringssituationer. Som person er jeg meget imødekommende, udadvendt og smilende. Derudover har jeg taget et kursus i formidling, hvilket har givet mig kompetencer inden for forskellige måder at formidle fagligt stof på en tilgængelig og forståelig måde.
Jeg ser frem til at skulle undervise den næste, som kunne tænke sig min hjælp.