I min undervisning vil jeg lægge vægt på, at:
• Undervisningen er anderledes end den, som du har været vant til i folkeskolen eller gymnasiet.
• Undervisningsmiljøet og forholdet mellem os skal være behageligt og trygt, så vi sammen kan finde frem til, hvilken form for undervisning der passer dig bedst.
• Vores resultater ikke skal tvinges frem af et pres fra mig, men nærmere af forventninger fra dig selv og et samarbejde mod et fælles mål.
Mit navn er Valdemar Kingo, og jeg har netop færdiggjort min frivillige værnepligt i Den Kongelige Livgarde, hvor jeg har lært meget om ledelse, hårdt arbejde, og hvilke resultater man kan opnå, hvis man lægger ekstra timer, energi og lyst i sit arbejde.
I dag ønsker jeg et arbejde, hvor jeg kan stimulere min hjerne lidt mere, end jeg gør i min hverdag. Jeg har altid fået at vide, at når man kan forklare et emne videre eller lære fra sig, så har man selv forstået emnet. Derfor finder jeg også en motivation i at lære fra mig på bedst mulig vis.
Jeg er en livlig dreng med en positiv indgangsvinkel til ethvert problem.
Venlig hilsen Valdemar Kingo