Hej, mit navn er Lærke, og jeg er ved at færdiggøre min Bachelor i bioteknologi på AAU.
Har du eller dit barn udfordringer med matematik, fysik, kemi eller biologi, vil jeg gerne hjælpe.
Jeg er en målrettet og struktureret person. Min motivation for at være lektiehjælper er at hjælpe børn og unge på vej til at kunne bestå deres fag, men forhåbentligt også at kunne inspirere og give dem værktøjer til på egen hånd fremover at klare de forskellige fag og svære emner, de måtte støde på.
Jeg har altid selv brændt for at gå i skole, haft lyst til at lære nyt og dygtiggøre mig indenfor de forskellige fag og emner. Glæden ved at lære også vanskelige ting vil jeg gerne give videre.
Min baggrund for at gøre dette er, at jeg er god til at lytte og forstå de udfordringer, der kan ligge bag forståelsen af et stof, der føles vanskeligt, samtidig med at jeg er god til at formidle. Jeg formår at kommunikere med børn og unge i øjenhøjde.
Jeg er meget smilende og har en tillidsvækkende personlighed. Fra mit studie er jeg vant til at samarbejde og motivere til at arbejde hen imod et mål.
Jeg er en kreativ person, der trives med hobbyer som strikning, syning, hækling, tegning og lignende.