Hej!
Jeg har altid elsket at undervise og lære fra mig, og derfor har jeg valgt at være lektiehjælper og prøve GoTutor af. Desuden har jeg selv, da jeg var yngre, fået hjælp af elever, der var ældre end mig, og jeg oplevede, at jeg lærte meget mere, da fokus kun var på mig. Jeg blev ikke mindst bedre i skolen, men det gav mig også en masse selvtillid, da jeg blev rigtig god til fag, som jeg ikke før havde klaret mig specielt godt i. Derudover oplevede jeg også, at det var meget mere lærerigt og sjovere at blive undervist af én, der selv var elev og måske kun få år ældre end én selv.
Men hvad kan jeg så tilbyde min elev?
Jeg vil se rigtig meget frem til at være din/dit barns kommende tutor. Som du/I kan se, kan jeg tilbyde hjælp i flere forskellige fag. Alt fra sprogfag som dansk og engelsk til nogle af de naturfaglige, som f.eks. matematik. Med min viden indenfor disse fag og kendskab til min kommende elev, kan jeg skræddersy en plan for eleven med faglige mål, der også passer til undervisningsbeskrivelserne afhængig af, hvilket klassetrin eleven er på. Det skal naturligvis også vendes med eleven selv samt forældrene.
Udover det , skaber jeg god undervisning ved at lytte til mine elever og være sikker på, at vedkommende forstår lektiehjælpen.
Eftersom jeg selv er elev, kan jeg sætte mig 100% ind i, hvordan andre elever har det og måle mig med dem. For mig er det vigtigt, at min elev har tiltro til mig og fortæller mig præcis, hvad det er, han/hun har brug for. Så det er I (både elever/forældre) meget velkomne til at sige til mig. Hvis der er noget, I vil lægge mere vægt på end noget andet, kan vi også sagtens finde ud af det:)
Og ellers håber jeg inderligt, at jeg bliver din/dit barns kommende tutor, så vi sammen kan styrke dine/hans/hendes faglige kompetencer.
Med venlig hilsen
Ensara Kasapi