Hej! Mit navn er Signe, og jeg læser til ingeniør indenfor mekanik på 3. år på Danmarks Tekniske Universitet. Når jeg ikke har travlt med studiet, nyder jeg at se en masse sport og comedy med vennerne, og så er jeg i gang med at lære at stå på skateboard.
Som underviser er jeg en meget positiv og tålmodig person, der elsker at lære fra sig. Jeg skaber motivation ved at dele emnerne op i små trin og ved at undgå triviel undervisning, men jeg vil altid tage udgangspunkt i den enkeltes niveau og behov. For mig er det vigtigt at tage tingene i et stille og roligt tempo, så jeg er sikker på, at vi ikke går videre til næste trin, før det nuværende trin er forstået og gennemarbejdet. Mit mål er, at eleven genvinder troen på sig selv og mærker, at en faglig succesoplevelse giver den fedeste følelse.
Jeg har tidligere hjulpet mindre søskende, venner og bekendte med at løse opgaver, analysere tekster og læse op på emner, de havde svært ved. Og så har jeg været korrekturlæser på flere større projekter, herunder en SRP, et bachelorprojekt og et speciale.
Jeg glæder mig til at møde dig!