Hej! :D
Som underviser prioriterer jeg kommunikation, og mellem eleven og mig mener jeg at kunne skabe byggesten til bedre indlæring. For mig handler det om at give eleven lyst til at lære, og så kan vi finde hastighed, niveau etc. i et naturligt tempo.
I og med at jeg har en STX-eksamen med et godt fagligt gennemsnit, samt at jeg har afsluttet to semestre af den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på Roskilde Universitet, med topkarakterer fra kurser i sociologi, økonomi og politologi, har jeg gode faglige kvalifikationer og et højt skriftligt og sprogligt niveau. Jeg er for nylig blevet færdig med et længere højskoleforløb, som jeg nød i fulde drag, og nu er jeg bare så klar til at lære fra mig af mine faglige erfaringer!
Jeg tror på, at man med et tutorforløb kan opnå en mere tryg og proaktiv udvikling hos eleven, og det mener jeg virkelig er noget, der bidrager til en elevs faglige dannelse. Jeg har selv haft en tutor i matematik, da jeg gik i 2.g, og det hjalp mig enormt meget. Det er virkelig det bedste, jeg har gjort for mig selv og min faglige udvikling, og derfor er jeg meget overbevist om vigtigheden af tutorer. Det motiverer mig i høj grad til at gøre mit allerbedste for at give en anden elev den oplevelse af succes og kærlighed til indlæring. Jeg lægger stor vægt på i mit arbejde med eleven, at vi sammen finder frem til de bedste metoder for den enkelte. Intet passer til alle!
Jeg er meget fleksibel med mødesteder, tidspunkter og diverse specielle ordninger, da det vigtigste er, at vi finder den bedste løsning for jer.