Hej!
Jeg hedder Kirstine, og blev i sommeren 2021 student fra Sankt Annæ Gymnasium i Valby.
Jeg havde linjen samfundsfag og matematik, og det er især matematikken, jeg brænder for. Mange har holdningen om matematik, at enten hader de det, eller også elsker de det, og jeg ser ingen grund til, at man skulle hade det. Hvis bare man har det grundlæggende på plads, så giver resten hurtigt mening.
I lang tid mente jeg, at matematik var kedeligt, men da jeg kom på efterskole i 9. klasse og fik en helt fantastisk matematiklærer, der viste hvor fedt matematik kan være, endte jeg med at få 10 i den skriftlige årsprøve med hjælpemidler og som den eneste elev fra 9. klasse fik jeg 12 i prøven uden hjælpemidler.
Når jeg underviser, er det vigtigt for mig, at jeg og eleven ikke går videre, før der er forståelse for, hvad vi er i gang med. Det kan nogle gange tage tid, men det gør ikke noget, for jeg vil hellere bruge ekstra tid på at lære en elev at forstå et emne, end at vi springer let henover det. Derudover ser jeg også gerne, at eleven kan selv, før vi går videre, da man på den måde kan vise, at man godt kan og har forstået.
Jeg har altid hjulpet mine venner og klassekammerater med matematik, og de er også kommet til mig for hjælp, så det er ikke nyt for mig at skulle undervise andre. Jeg er også frivillig i Røde Kors' lektiecafe, hvilket giver god øvelse i at skulle hjælpe andre.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg så gerne vil hjælpe andre, der har svært ved matematik og vise dem, at det ikke altid er så svært, som man måske nogle gange synes.
Når jeg ikke er lektiehjælper ved GoTutor, har jeg sabbatår. Jeg nyder at bruge tid med mine venner og familie, gå ture og lave mad. Jeg er meget hjælpsom af person og er af mine venner blevet beskrevet som en der "hjælper for meget og glemmer at tænke på mig selv". Jeg har spillet violin i 10 år og nyder derfor meget at lytte til musik. Da jeg var på efterskole gik jeg på en idrætsefterskole da jeg var glad for at spille tennis.
Jeg ønsker virkelig at give min glæde for matematik videre:)