Hej
Jeg hedder Victor, jeg er 22 år, og er pt. bosat i Esbjerg. Jeg dimitterede fra Varde Gymnasium i juni 2020, og startede på læreruddannelsen på UC Syd i Esbjerg i august 2020, hvor jeg nu er på mit fjerde semester. Jeg er færdiguddannet dansklærer på klassetrinnene 4.-10. til sommeren 2022, og jeg er igang med mit andet semester som historielærer. En stor interesse for mig har, gennem hele mit liv, været musik, og jeg blev tilbudt en plads som bassist hos MGK Odense, som jeg dog endte med at takke nej til - til fordel for læreruddannelsen. Jeg har altid været glad for at spille computer, og dette har bidraget til, at jeg i dag taler flydende engelsk.
I forbindelse med min uddannelse har jeg fået udgivet et undervisningsforløb på Alineas undervisningsportal (som er en del af Egmont ligesom GoTutor), Koncentrat, og har gennemført et praktikforløb på 6 uger hos Brorsonskolen i Varde.
I min undervisningsstil lægger jeg meget vægt på, at eleven skal arbejde med aktiviteter, der er aktiverende og sjove. Det er altså vigtigt for mig, at eleven selv er en del af undervisningen, og ikke blot er en passiv tilskuer. De kompetencer, jeg har tilegnet mig på læreruddannelsen, betyder selvfølgelig, at jeg kan tilpasse og differentiere undervisningen, så den fungerer bedst muligt for den enkelte elev.
Jobbet som lektiehjælper vækker stor interesse hos mig, da jeg kan bidrage til elevens udvikling i højere grad, end hvis jeg søgte en stilling som vikar. Jeg har stor motivation og passion for undervisning, og jeg ser GoTotur som en oplagt mulighed til både at hjælpe unge mennesker fagligt - men også for at udvikle mine egne praktiske kompetencer.
Jeg kan afholde undervisning både fysisk og online.