Hej mit navn er Mathias,
Når jeg underviser er mit fokus altid på dit konkrete niveau som elev. Hvor står du og hvad vil du gerne blive bedre til: Er det regneregler, geometri eller at bruge det i praksis i en opgave du har for?
Uanset målet, gøres det bedst når vi sammen får sat delmål undervejs, så vi kan fejre de små sejre og hele tiden mærke fremskridt.
Læring kræver både tryghed og motivation. Jeg vil gøre mit bedste for en tillidsfuld relation, så undervisningen kan bliver den eneste udfordring du skal tænke på.
Derudover er det vigtigt at vi finder nogle interesser ved faget, som kan gøre det nærværende og motiverende at lære nyt. Jeg selv har fundet stor interesse i matematik gennem gåder, der har hjulpet mig med at bruge min eksisterende viden til at gennemskue og opdage nye systemer, og faktisk gjort matematik spændende.
Sammen vil vi finde noget der kan inspirere dig, og som vi kan bygge undervisningen op omkring.
Udover gåder viser min passion for Matematik sig i min interesse for logik baserede bræt- og computerspil. I fritiden har jeg også dyrket gymnastik(både rytme og spring) i snart 18 år og når jeg skal koble af gør jeg det ved at læse en god bog eller høre god musik.
Det kunne være fedt hvis vi har nogle interesser tilfælles, men lige meget hvad er jeg sikker på, at vi nok skal få nogle gode timer sammen.
Grunden til, at jeg har valgt at blive lektiehjælper, er at jeg brænder for at lære fra mig og håber min faglighed og interesse kan hjælpe netop dig med at blive dygtigere og finde ind til en glæde ved faget.