Jeg hedder Malou!
Jeg har boet for mig selv siden jeg var 19 år gammel, hvilket vil sige, at jeg er selvstændig. Jeg vil betragte mig selv som imødekommende, udadvendt, med masser af gå på mod og altid smilende.
Jeg har passet 2 børn på 6 og 7 år, hvor jeg hentede dem efter skole og børnehave, hvor jeg var sammen med dem hjemme hos dem selv indtil deres forældre kom hjem. De brugte meget tid foran TV og iPad, hvor jeg prøvede at tage intiativ til at lave aktiviteter med dem uden skærm og efterhånden som de lærte mig bedre at kende, blev de gode til at slippe iPad og TV og syntes, at det var sjovt at lege, hoppe på trampolin eller andre kreative ting.
Jeg har meget tålmodighed, jeg er god til at lære fra mig. Jeg har arbejdet siden jeg var 13 år og har arbejdet meget i butik, hvor jeg har stået for oplæringer, hvor jeg har fået af vide at jeg var god til at formulere mig og lære fra mig.
Jeg vil skabe en god relation med eleven -fx snakke om eventuelle fritidsinteresser eller tale om egne erfaringer fra min skoletid, hvis der er noget eleven synes er svært og er ved at opgive, så vil jeg fortælle nogle af mine oplevelser, for at komme ind på eleven og skabe et god relation. Jeg vil være sød og flink, blive ved med at forklarer den samme ting 100 gange hvis det er det, der skal til. Jeg har selv været dårlig til matematik og opgav det utallige gange i folkeskolen, men jeg fandt motivationen igennem min onkel, som var god til det og blev ved med at tro på mig og den dag i dag har jeg bestået Matematik B med en god karakter og læser Finans, og det vil jeg helt klart dele med mine elever, hvis de er ved at opgive fuldstændig.
I min fritid er jeg sammen med veninder og familie og jeg går meget op i sport og træning. Jeg har spillet fodbold i 16 år men i dag spiller jeg det ikke mere, men ser det stadig en hel del. Jeg løber en masse og træner i fitness, når tiden er til det.