Mit navn er Hans, og min passion for at undervise bunder i en lang række af læreruddannede i min familie. Jeg har altid set meget op til evnen i at kunne formidle viden til alle trin af uddannelse, og derfor ønsker jeg selv at give mine kommende elever en god oplevelse, som de kan tage med sig videre i livet.
Jeg studerer til hverdag engelsk på SDU Odense, hvor jeg er på mit 5. semester, og derfor lige har skrevet og afsluttet mit bachelor projekt. Uddannelsen skal forhåbentligt munde ud i, at jeg færdiguddanner mig til gymnasielærer, ved at afslutte min tværfaglige kandidat i engelsk og dansk som sidefag, som jeg påbegynder efter sommer.
Personligt brænder jeg for engelsk og dansk, men mere vigtigt brænder jeg for at skabe gode rammer for undervisning og formidling. Derfor vil jeg udbyde et forløb hvor eleven er i hovedsædet, og gennem en god relation forventer jeg at kunne gøre tilgangen til indlæring spændene og fyldestgørende. Jeg er meget afslappet samt struktureret som person, hvilket jeg bruge til at skabe en afslappet samt professionel tilgang til det at undervise, hvor der er plads til at eleven kan udfolde sig på egne premisser. Relationen blandt eleven og jeg er ekstremt vigtig for mig, for med en god relation, skaber vi sammen god læring.
Min interesse for sprog og specielt engelsk, bunder i at jeg altid har spillet diverse computer spil og lignende, hvilket jeg har brugt til at udfolde mit sprog. Derudover interesserer jeg mig meget for motion og specielt styrketræning, udover det har jeg gået til volleyball i små 7 år.