Hej! Jeg er 24 år og er i gang med min bachelor i bioteknologi på Københavns universitet.
Jeg har altid været enormt glad for at læse og skrive, og i min gymnasietid var jeg primært glad for fag som dansk, engelsk og historie, men med tiden også biologi, idræt, tysk og matematik. Jeg har spillet musik og sunget siden jeg var lille, men har dog primært altid haft det som hobby.
Efter jeg blev student i juni 2016, begyndte jeg som lærervikar på Nordstjerneskolen i Helsinge, hvor jeg underviste i alle klasser, i alle fag bortset fra fransk. Med tiden blev jeg også ansat i deres 10. klasse og modtagerklasse, hvor jeg fungerede som både pædagogmedhjælper og underviser. Jeg fik i de forbindelse ansvar for 1 af de 2 musik-valghold, hvor jeg i den forbindelse skulle undervise i guitar, bas, trommer, sang og klaver.
Jeg havde i alt 3 sabbatår, hvor jeg arbejdede som lærervikar med undtagelse af min værnepligt fra vinteren 2016 til sommeren 2017, og min 4 måneders rejse i 2018.
I denne tid læste jeg også kemi op på B-niveau og matematik på A-niveau.
I 2019 fik jeg ansvar for matematikundervisningen i Nordstjerneskolens specialtilbud for 7-9 klasse, indtil sommeren 2019 hvor jeg begyndte på universitetet.
Jeg har ved siden af universitetet prøvet at fortsætte som vikar, men arbejdstiderne passede desværre ikke sammen med studiet.
Som underviser har jeg altid prioriteret en personlig forbindelse til eleverne rigtig højt, da en atmosfære af gensidig respekt altid skabte det jeg i min optik mente var det bedste arbejdsmiljø, med tryghed til at stille spørgsmål, og en ramme hvori man kunne koncentrere sig. Dette forgik som udgangspunkt altid ved at møde eleverne i øjenhøjde, og forventningsafstemme på et sprog de forstod. Den største udfordring ved dette var altid at finde ud af hvor de eventuelle forvirringer lå, hvilket jeg med tiden heldighvis blev ret god tid.
At skabe en god relation var som sådan aldrig særlig svært, da jeg altid har været rigtig glad for at lære nye personer at kende, unge som gamle. Dette kommer nok af en generel interesse for mennesker.
Som person er jeg meget udadvendt og elsker det sociale i at lære nye mennesker at kende. Jeg går op i at dyrke meget natursport, men også i at spille og skrive musik ved siden af studiet.
Jeg nyder også med at spille computer med mine gamle venner fra folkeskole og gymnasie både som en måde at slappe af, men også en måde at holde gamle kontakter i live. Ved siden af hobbyer og skole har jeg et langdistanceforhold med min Schweiziske kæreste i Zürich. På nuværende tidspunkt taler vi stadig engelsk sammen, men jeg er i fuld gang med at lære det Schweizertyske da målet er at flytte sammen dernede i løbet af min master.