Hejsa!
Mit navn er Marc, og jeg kommer fra Vestsjælland, men er nu flyttet til Odense, hvor jeg til dagligt læser til handelsøkonom på UCL.
Læring er en vigtig del af livet, og jeg tror ikke på, at vi som individer på noget tidspunkt bliver færdige med at udvikle os mentalt. Jeg elsker at lære fra mig, at kunne se en udvikling, og så nyder jeg at kunne provokere lidt og bringe eleven til at forstå andre verdener end elevens egen. Jeg vil gerne kunne relatere det, som står i lærebøgerne, til den virkelige verden, så vi sammen kan opnå en forståelse for, hvor og hvornår du senere vil kunne bruge det, som vi læser i bøgerne, ude i virkeligheden. Jeg skal ikke bare være en underviser, men også din ven - du skal føle dig tryg i mit selskab.
Jeg er en meget smilende, imødekommende og aktiv person. Jeg er god til at tage ansvar og er ikke bange for at gå forrest og tage styringen. Jeg har i mange år spillet håndbold samt været træner på højt plan, hvilket også gør, at jeg er god til at arbejde i teams og finder stor glæde ved dette.
Jeg har altid været målrettet og engageret, og når jeg går ind i noget, så gør jeg det aldrig halvt. Jeg er god til at koordinere og følge op på opgaver og har let ved at overskue flere opgaver på samme tid. Jeg ser sparring og vidensdeling som en forudsætning for at lykkes som menneske; jeg gør derfor meget for at lytte nysgerrigt, give råd, dele og løse faglige udfordringer. Arbejde er min identitet, og jeg går altid efter at levere de bedste resultater.
De varmeste hilsner
Marc