Jeg har et ønske om at lære fra mig med tålmodighed samtidig med, at jeg vil motivere eleven til at styrke sin tiltro på egen formåen ved at skabe succesoplevelser i det fag, der er svært for eleven. Det vil jeg gøre ved først og fremmest at finde ud af, hvad elevens styrker og svagheder er, så jeg kan stille eleven opgaver, der udfordrer, men ikke er for svære, så det er muligt at få succesoplevelser.
For at skabe en god relation til eleven vil jeg tage løse samtaler om alt og intet og lære eleven at kende, så det ikke blot er en faglig relation, men at vi begge kender hinanden.
Jeg læser på nuværende tidspunkt en kandidat i pædagogisk psykologi efter endt bachelor i uddannelsesvidenskab. Mine uddannelser har samlet givet mig mig meget viden om læringsteorier og didaktik, hvilket er relevant for at forstå, hvordan man skaber det bedste læringsmiljø samt tilrettelægger det. Derudover arbejder jeg på nuværende tidspunkt som vikar i en børnehave og har derfor erfaring med børn.
Jeg vil kunne bidrage med meget faglighed samt viden om hvordan man lærer fra sig, samt børn og unges psykiske udvikling. Derfor har jeg både den faglige viden, men også den pædagogiske og psykologiske viden om børn og unge, hvilket er essentielt i arbejdet med børn og unge.
Jeg er selv en rolig og social pige. Jeg bruger meget tid med mine venner og familie, og derudover nyder jeg at være fysisk aktiv i form af fitness og løb. Jeg er meget målrettet og pligtopfyldende med mit studie, og hvad jeg ellers foretager mig, hvilket jeg tænker kan være en fordel i arbejdet med børn og unge hos GoTutor.