Jeg hedder Barbara,
Jeg går på linjen Medicin og sundhed (Biologi-A, Kemi-B), hvor jeg har hævet matematik til A-niveau.
Jeg har altid engageret mig for skolen og elsket at lære - både til og fra mig. Som lille drømte jeg om at blive skolelærer, men nu drømmer jeg om at læse medicin.
Jeg har altid klaret mig godt fagligt. Jeg blev tilbudt et legat til et gymnasie, som tilbød at betale for alle mine studierejser mod at jeg gik på skolen. De mente, at jeg ville gavne skolen fagligt og socialt.
Jeg har bestået IGCSE-eksamenen i cambridge engelsk og har fået et diplom dertil.
I min sommerferie arbejdede jeg fuldtid som piccoline for et tøjfirma - Konges sløjd - og jeg har derigennem lært at tage stilling til- og løse problemer. Jeg er pålidelig og møder op til mine vagter.
I min fritid træner jeg, laver lektier og tager på café med mine veninder. Jeg går op i min skole, og bruger meget tid på lektier dertil, men jeg elsker at få en god kop kaffe eller et glas vin. Jeg er meget fleksibel, og vant til at omgås børn/unge.
Jeg ønsker at hjælpe børn/unge med lektier, da jeg kender til følelsen af at have svært ved at løse en bestemt opgave. Jeg har altid set op til mine lærere, der har formået at hjælpe og tage sig tid til mig. Det vil jeg gerne kunne gøre for andre.