Jeg hedder Emma. Jeg går i 2.g med en studieretning, der hedder biologi A og kemi B.
Som person er jeg en meget glad, grinende, pligtopfyldende og moden pige. Jeg bidrager med godt humør og har masser af god energi, når jeg socialiserer mig med folk, og jeg elsker at snakke med mennesker og lære dem at kende.
Jeg er meget pligtopfyldende, jeg laver mine ting, kommer til mine ting, og jeg afslutter altid mine ting 100%. Jeg går aldrig ind i noget uden at færdiggøre det og elsker at motivere og se resultater.
Jeg er en meget moden pige. Specielt af min alder. Mit første job fik jeg som rengøring, da jeg var 12 år, og igen fik jeg et arbejde, da jeg var 15 år i SuperBrugsen som jeg stadigvæk har. Jeg har arbejdet i sammenlagt cirka 3,5 år.
I min fritid ligger mine interesser i dans. Jeg har danset hip hop i 12 år, konkurreret i 6 år og har ligget højt på ranglisten i Danmark. Det er noget, som jeg bruger meget tid på og noget, jeg elsker at gøre, når jeg skal slappe af.
Udover det er jeg et meget stort familiemenneske, og jeg elsker at bruge min fritid sammen med mine venner og min familie, som har en stor betydning for min hverdag.
Generelt elsker jeg at være social, snakke med nye mennesker, og så giver det mig altid en masse energi.
Læringsmæssigt har jeg en masse erfaring i mit job i et supermarked, hvor en stor del af mit arbejde er at lære nye kollegaer op, forklare dem hvad de skal kunne, motivere dem og få lært så meget fra mig som muligt.
I mine undervisningstimer skal det være sjovt at lære. Jeg er god til at finde på kreative måder at undervise på, så eleven kan få nogle sjove timer, og samtidig med at lære en hel masse.
Jeg er også elevambassadør. Som elevambassadør har jeg en masse ansvar. Det vil sige, at jeg blandt andet er med, når gymnasiet skal ud til folkeskoler, på messer, hvis der kommer gæster, som skal vises rundt osv. Når nye elever starter, er det også mit job at få rystet dem sammen, og holde øje med om alle har det godt, så de kan få en god start.
Jeg er lektiehjælper hos Gotutor fordi jeg gerne vil gøre en forskel for unge, der synes fag er svære i skolen. Jeg synes, det er en kæmpe gave, jeg kan give til folk ved at hjælpe dem på sådan et område. Vi går i skole mange år af vores liv, og det skal også være en sjov og god ting, ikke en ting, vi synes er irriterende og kedeligt, fordi vi ikke kan finde ud af det. Det er det, jeg vil hjælpe med.
Det er vigtigt for mig, når jeg sidder med en elev, at der bliver lagt 100% fokus på elevens behov, og at undervisningen bliver skræddersyet til hver elev.
Derfor vil jeg som lektiehjælper sørge for god stemning, sjov undervisning, en masse læring og et trygt undervisningsmiljø i mine timer.