Hvad er en kompetent tutor? For mig er det en vejleder og guide, der forstår at møde sine elever i øjenhøjde. Ydermere, en der formår at drage sine elever ind i sin undervisning og tager reel interesse i deres udvikling.
En måde man kan inddrage eleverne i sin undervisning er ved at finde et koblingspunkt mellem, eleven og undervisningsmaterialet. Børn, særligt, i de tidelige år er springfyldte med fantasi og indlevelse. Hvilket er to faktorer, der er med til at skabe naturlig motivation hos dem. Kan man derved skabe et koblingspunkt fra eleverne til materialet har man et glimrende udgangspunkt for at motivere dem.
Foruden at motivere sine elever må man for at få succes som tutor skabe relationer til sine elever. En tutor-elev relation er essentiel for undervisning. Skal man etablere en relation, skal man investere sig i sine elever. Min foretrukkende metode er gennem reel interesse og forståelse for eleverne. En måde man kan vise og agere efter, er ved bruge autentiske spørgsmål og optag af hvad eleverne siger og giver udtryk for gennem deres kropssprog.
Hvad er min erfaring? Jeg har halvandet års erfaring som vikar på Peder Lykke Skolen på Amager, hvor jeg er benyttet i indskolingen og mellemtrinnet. Qua min uddannelse og specialiseringsvalg som lærer i indskolingen. Fra min specialisering har jeg lært og afprøvet redskaber, som vil være særdeles relevante i forhold til jobbet som tutor. Redskaber, som giver mig en indsigt i de pædagogiske aspekter, som indgår i formidlingen af undervisning af og til børn.
Hvad får I fra mig?
I får en tutor, der er motiveret af hans passion for at arbejde med børn, qua min uddannelse. I får en tutor, der er motiveret for at videreudvikle sin egen dygtighed for at arbejde med børn. Derfor finder jeg arbejdet inspirerende og gavnligt for både min personlige og faglige udvikling.
Hvem er jeg?
Jeg ser mig selv som en social type, hvilket kommer til udtryk i det frivillige arbejde, jeg tidligere har været en del af. Det drive har gjort, at jeg gentagende gange har været aktivt bidragende til min barndomsklub Hvidovre i form af arbejde på deres fodboldskole i sommerferien og diverse frivillige aktiviteter i klubben for de yngre årgange.