Hej, jeg er Arina.
Jeg er en meget forstående, pædagogisk ung kvinde med en god evne for kommunikation.
Jeg har en stor passion for de fag, jeg tilbyder undervisning i, og jeg nyder virkelig at sætte mig ind i stoffet og hjælpe andre med at få en mere dybdegående forståelse for dem.
Fag som f.eks. historie er en af mine personlige interesser, som jeg bruger en stor del af min fritid på. Derudover elsker jeg også at læse skønlitteratur.
Jeg har yderemere meget erfaring med børn, da jeg har babysittet siden, jeg var 14 og har altid syntes, det var hyggeligt.
Jeg har selv haft svært ved at følge med i skolen, men oplevede en markant faglig forbedring i mine gymnasieår. Dette kunne jeg opnå ved at være engageret, målrettet samt analysere mine udfordringer og svagheder og tilpasse mit fokus herefter.
Jeg har også personlig kæmpet med ordblindhed, hvilket har givet mig mere erfaring og forståelse for hvordan man kan håndtere det som udfordring og arbejde med det.
Dermed har jeg grundet mine personlige oplevelser en god forståelse for hvad børn og unge, som har faglige udfordringer har brug for, og dette hjælper mig med at skabe en god relation til eleverne.
Det kan være ekstremt givende at udfordre sig selv akademisk og dermed få succesoplevelser, og dette vil jeg gerne hjælpe andre børn med at opnå.