Hej! Mit navn er David. Jeg er især interesseret i naturvidenskabelige og tekniske emner. Fagligt interesserer de sproglige fag mig også, selvom jeg efter mit sabbatår regner med at læse datalogi inden for den matematiske og tekniske verden. Som person er jeg rolig og tålmodig. I min fritid arbejder jeg på computerrelaterede projekter og hygger mig med computerspil, film og bøger.
Jeg er fagligt engageret og ambitiøs, og jeg vil gerne have en dybdegående forståelse for alt det, jeg selv lærer. Samtidig er jeg glad for at lære fra mig, og det har andre fortalt mig, at jeg er god til. Pga. min passion og vedholdenhed har jeg altid gerne villet hjælpe mine venner og lillesøster, når de har haft faglige udfordringer. Jeg brænder for at få faglige emner til at give mening for andre.
Med forståelse er det nemmere at se det smukke i det faglige stof og at få lysten til at fortsætte med at lære. Som din underviser vil jeg gøre mit bedste for at forklare tingene på en måde, som giver mening for dig. Derfor ser jeg frem til at undervise dig i lige netop det, som du har brug for.