Jeg hedder Rawan og bor i Odense C. Jeg er både glad og humørfyldt og har tendens til at sprede god og positiv energi i min egen og andres hverdag. Desuden er jeg ansvarsfuld og opmærksom.
Som underviser er det vigtigt for mig at skabe en god relation til eleven, hvor de føler sig tryg og motiveret til at lære. Dette sker primært ved at skabe et miljø, hvor eleven ikke er bange for at lave fejle eller at spørge. Jeg betragter det som noget positivt når eleverne fejler, idet det giver mere plads til at lære.
Jeg har igennem årene hjulpet mine klassekammerater og mine to lillesøstre på 18 og 10 år med deres lektier, hvilket har givet mig endnu mere lyst til at dele mine evner med andre, og det er netop derfor jeg er lektiehjælper ved GoTutor. Desuden føler jeg, at der er meget, som man selv kan lære ved at undervise andre.