Hej! Jeg studerer robotteknologi på 4. semester. Min passion for faget er kun vokset siden jeg startede på studiet og jeg har set en unik mulighed i at bruger mine faglige kompetencer til at hjælpe andre unge.
Jeg vil beskrive mig selv som værende udadvendt, struktureret og god til at møde andre i øjenhøjde. Jeg sætter stor værdi i at hjælpe andre og lære fra mig. Dette afspejles også i mine tidligere beskæftigelser.
Jeg har tidligere været badminton træner for de fleste niveauer, hvor jeg har trænet unge, lige fra 1 klasse til 9.klasse og gymnasieelever.
Både i gymnasiet og på universitet har jeg været tutor for nye elever og gjort mit bedste for at de nye har fået den bedste start.
Udover at regne og nørde med robotter kan jeg godt lide at holde mig aktiv. Jeg spiller selvfølgelig selv badminton og finder også tid til at klatre i den lokale klatreklub.
Som underviser går jeg op i at der er tillid mellem undervisere (mig) og elev (dig). Jeg gør meget ud i at lytte og på den måde finde ud af hvad vi skal bruge tid og energi på. Selvfølgelig skal der også være plads til grin og lidt sjov, da jeg mener at det bedste læringsmiljø skabes når man også kan have det lidt sjovt med sin underviser.