Hej elev/ forælder
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg ved, hvor meget en tutor kan betyde for ens faglige indlæring og trivsel. Og det vil jeg gerne bidrage til. Det ved jeg, at jeg kan, for jeg bliver fortalt, at jeg er en både tålmodig, sjov og dygtig underviser.
Jeg har meget erfaring med at arbejde med børn og unge. Jeg har for det første 2 mindre søstre, som jeg ofte har hjulpet med lektier igennem de sidste 10 år. Derudover har jeg undervist børn og unge i Taekwondo i 4 år, hvor jeg både har undervist i aldersgruppen 7-15år, og 15+. Jeg har derfor erfaring på tværs af aldersgrupper, og er også vant til at arbejde under pres, da der ofte er mange elever samlet. Jeg er vandt til mange forskellige elever, og at se hvad hver enkelt har brug for at lære.
Det er vigtigt for mig, at eleven har en god oplevelse med læringen, og jeg forsøger derfor altid at skabe en god relation til mine elever. Jeg tror på, at man lærer mere, hvis man trives, og føler sig tryg i undervisningen. Jeg forsøger altid at være relaterbar for eleverne, så de ved, at jeg forstår dem.
Som person er jeg helt nede på jorden og nem at snakke med. Jeg holder både af at hygge sammen med venner, at træne- og undervise i Teakwondo og at slappe af og spille computer. Når jeg er sammen med mine søstre, er jeg faschonista eller feminist, og når jeg er sammen med min bror, er jeg gamer- eller teakwondonørd. For jeg elsker at lytte til andre, og har alsidige interesser - derfor er jeg ofte let at relatere til for mine jævnaldrende og andre.