Mit navn er Laura. Jeg kommer fra en lille by på Vestsjælland, hvor jeg boede, indtil jeg færdiggjorde min studentereksamen, STX i Slagelse i 2018.
Herefter valgte jeg at flytte til København, hvor jeg i mine to sabbatår har været ansat som assisterende Teamleder i Elgigantens Kundecenter, hvori mine arbejdsopgaver bestod af coaching og oplæring af nye medarbejdere i arbejdsgange og rutiner. Mit arbejde på kundecenteret krævede struktur og overblik samtidig med at være løsningsorienteret med et smil på læben og et positivt mindset. Dette er bestemt kompetencer, jeg finder anvendelige, når jeg underviser.
Til daglig er jeg studerende på Copenhagen Business School, hvor jeg læser erhvervsjura på 2. semester.
Som underviser er jeg yderst imødekommende, engageret og forberedt. Jeg sørger for at møde eleven i øjenhøjde, og jeg formår som oftest at skabe relationer fra lærebogen til elevens egen virkelighed, hvilket er effektivt for elevens indlæring. Dertil er det vigtigt for mig at skabe et miljø, hvori det at fejle, også er en del af læringsprocessen.
En god relation til børn og unge er ikke uvant territorie for mig. I mine ungdomsår (fra jeg var 12-18) har jeg været både assistent og cheftræner for unge håndboldpiger, primært piger i alderen 8-14.
Dertil har jeg været tilknyttet en FDF-kreds på Frederiksberg, hvor jeg har hjulpet til i mange weekender og ferier – også her beskæftiger jeg mig med mange børn og unge.
Som person er jeg meget udadvendt, imødekommende og "storesøster" (hvorfor jeg er meget tolerant, og at jeg tager ansvar i alt, hvad jeg foretager mig).
Jeg håber, jeg kan hjælpe dig!
/Laura