Jeg er en positiv, aktiv, kreativ, tålmodig og pligtopfyldende pige, der nyder at gøre en mærkbar forskel for andre.
Jeg har blandt andet arbejdet som tilkaldevikar på min gamle folkeskole og i den tilhørende SFO. Her underviste jeg i alle fag på alle klassetrin, hvorfor jeg har masser erfaring med skolefaglig undervisning af børn og unge. Desuden er jeg tidligere elitesvømmer, og eftersom jeg stadig elsker sporten, er jeg nu svømmetræner for et konkurrencehold med svømmere i alderen 14 til 20 år på fjerde sæson.
Mit arbejde som lærervikar og svømmetræner har givet mig meget. Eksempelvis ved jeg, hvordan jeg motiverer andre, og jeg har stor erfaring med at lære fra mig på den forståelig måde.
Det mest betydningfulde jeg har lært gennem arbejde af denne type, er glæden i at bidrage til børn og unges trivsel og udvikling. Det gør mig glad, når jeg ser den positive indvirkning, jeg har på andre menneskers dagligdag - mine elevers stolthed, når de kan løse en matematikopgave på egen hånd eller mine svømmeres reaktion, når de når deres målsætninger.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor for at kunne hjælpe endnu flere børn og unge til at få succesoplevelser med deres skoleundervisning.