Min baggrund er, at jeg har fungeret som både underviser og kemiker i industrien i mange år.
Som underviser er jeg en af dem der prøver at få perspektiv på emnet, dvs. hvad er den indre logik i det pågældende emne og hvorfor er det relevant i den virkelige verden. Noget af det der har været mig meget magtpåliggende som underviser har været, at undervisningen skal være mere end blot en træning til eksamen. Både for at skabe en forståelse for det kernefaglige, og relevansen deraf, som rækker ud over den næste eksamen, og for at skabe interesse for STEM-fagene.
Det der forhåbentlig gør mig til en god underviser er, ud over at kunne lide at undervise, at jeg har arbejdet bredt med naturvidenskab i mange år, er jeg vandt til at arbejde på tværs af faggrænser og kulturer, og tilpasse undervisningen til dem der skal modtage undervisningen. Jeg har, ud over at have været gymnasielærer, været involveret i undervisning og foredrag, bl.a. temadage for elever fra KEA, og jeg har i en periode lavet frivilligt arbejde med talentudvikling ifm. nogle af Sciencetalenters camps ifm. Unge Forskere.