Mit navn er Anna. Jeg brænder for at undervise, hvilket også danner grundlaget for mit uddannelsesvalg. Til dagligt læser jeg en bachelor i samfundsfag og psykologi på Københavns Universitet, hvilket på sigt vil give mig kompetencer som gymnasielærer. Som person er jeg smilende, tålmodig og nede på jorden samt altid åben for en god snak.
Jeg har altid elsket at gå i skole, idet man her får mulighed for at lære og udvikle sig. Min egen skolegang har været fyldt med mange succesoplevelser, som jeg gerne vil være med til at skabe hos elever, der står over for faglige udfordringer. I gymnasiet havde jeg selv en engageret og nærværende underviser, som formåede at sprede en glæde i sin undervisning, så man fik lyst til at lære. Denne glæde vil jeg gerne være med til at sprede videre.
Som tutor er mit mål at skabe en god relation til den enkelte elev, da det danner et solidt grundlag for en god og lærerig læringsproces. Uanset niveauet hos eleven, så finder vi sammen den bedste måde at strukturere og planlægge undervisningen, således de bedste rammer for forståelse skabes.
Herudover hjælper jeg også gerne med små og store opgaver i forhold til både indhold og struktur.