Hej - mit navn er Ida!
Jeg er meget tålmodig og omsorgsfuld, og det kan ses på min undervisningsmetode. Jeg går op i at sætte barnets og forældrenes mål højest, men det er også vigtigt for mig, at eleven har det sjovt og føler sig motiveret. Jeg er meget god med børn og har babysittet børn i alle aldre, siden jeg var 12 år gammel, hvor jeg også har hjulpet dem med diverse lektier og skoleprojekter.
Jeg er meget stærk bogligt og har en meget udadvendt personlighed. Jeg starter på Københavns Professionshøjskole d. 1 februar 2022, for at tage en professionsbachelor i Jordemoderkundskab, hvilket er en længe ventet drøm, der går i opfyldelse for mig.
Jeg er lektiehjælper for GoTutor for at hjælpe de børn, der ellers har det lidt svært i skolen, som mangler en lærer, der tager dem i hånden og hjælper dem godt på vej. Jeg brænder for at hjælpe og for at gøre en forskel!
Jeg glæder mig til at møde dig!