Hej, jeg hedder Severin.
Jeg bor i en lejlighed I Aarhus C.
Jeg er en meget aktiv person og engagerer mig bl.a. i en frivillig outdoor-forening, er aktiv på min gamle højskole gennem Elevforeningen og arrangerer jævnligt fester, koncerter osv. på denne højskole. Jeg har arbejdet næsten to år som lærervikar og undervist/hjulpet en 9-årig dreng med autisme. Derudover har jeg arbejdet i flere forskellige børnehaver.
Generelt er jeg glad for at undervise, hvilket min uddanelse også afspejler. Jeg læser Idrætsvidenskab på Aarhus Universitet på 6 semester, hvor jeg lige nu har tilvalg Samfundsfag. Med dette studie vil jeg gerne gå underviservejen og være enten efterskole- eller højskolelærer.
De sidste to år har jeg været på familiehøjskole som underviser, hvor jeg også har undervist børn i 8-15 års alderen.
Jeg spiller til dagligt tennis i Aarhus 1900 og spiller fodbold i en klub der hedder Galacticos. Derudover har jeg svømmet en del og i det hele taget dyrket rigtig meget forskellig sport.
Ved at være lektiehjælper på GoTutor, er mit mål at øge min erfaring med at undervise og motivere børn. Jeg finder stor glæde i at undervise og hjælpe børn og er meget tålmodig. Jeg ser mig selv som en humoristisk, fleksibel, opmærksom og positiv fyr.
Hvis du vil have uddybet noget omkring mig eller synes det lyder spændende så kontakt mig endelig :)