Mit navn er Mette og jeg er en yderst engageret studerende, der brænder for at lære og samtidig også at lære fra mig. Jeg vil faktisk gå så vidt som at kalde mig selv en sprognørd med stor passion for grammatik både i dansk, engelsk og tysk. Derudover har jeg en kæmpe interesse for historie. Jeg har gennemført STX med en sproglig og international retning i 2016, og for nuværende er jeg i gang med en BA i International virksomhedskommunikation med engelsk på Aarhus Universitet. Jeg har altid valgt de internationale retninger lige fra folkeskolen, gymnasiet og nu også på universitetet. Udover min STX samt BA, har jeg også taget kurser i projektledelse og iværksætteri samt kommunikation og personlig udvikling, hvorfor jeg ved meget om mennesker og forskellige mennesketyper.