Jeg hedder Mathias og til dagligt studerer jeg erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet på 3. semester. Fra 2014-2017 gik jeg på HHX. Jeg er underviser, fordi jeg sætter en dyd i at gøre komplekst fagligt stof håndgribeligt og forståligt. Jeg er motiveret for at gøre en forskel for unge mennesker, som enten har svært ved det faglige, eller ønsker at dygtiggøre sig for at opnå topkarakterer. Karakterer er ikke alt, men nogle drømme og fremtidsplaner kræver bestemte adgangskrav. De adgangskrav vil jeg gerne hjælpe med at opnå.
Det er vigtigt for mig, at det faglige også giver relevans i hverdagen. Derfor fokuserer jeg meget på, at drage paralleller til hverdagen og gør eleven opmærksom på, hvordan man kan bruge den faglige læring i praksis.
Jeg har igennem mine egne uddannelser erfaret, at det er vigtigt med succesoplevelser. De seneste 10 år har jeg selv oplevet forskellige undervisningsmetoder, som både har fordele og ulemper. Jeg tror på, at en afveksling i metoderne øger indlæringen hos den enkelte elev. Derfor er det vigtigt for mig, at vi inden forløbet snakker om, hvad der fungerer bedst for dig, så vi sammen kan komme i mål med de resultater som du ønsker.