Hej! :-)
Jeg er 22 år og studerer Idræt på KU. Jeg har, så længe jeg kan huske, altid været glad for at gå i skole, og jeg har altid været glad for at lære. Samtidig har jeg altid sat en stolthed i at lære fra mig - om det var med klassekammerater eller min lillebror eller -søster. I niende klasse i folkeskolen havde jeg tilmed et job, hvor jeg hver fredag i et år trænede en venindes lillebror i fodbold i en time, for derefter at hjælpe med lektier i en time hjemme hos ham.
Udover det har vi på mit studie en del fag, hvor vi bliver undervist i selv at kunne undervise i idræt på gymnasieniveau. Sidste vinterhalvår havde vi et fag, der handlede om læringsteori. De teorier og oplevelser, som jeg har fået på studiet og i gymnasiet, vil jeg kunne benytte i alle fag. Det er især glæden ved at lære noget og troen på, at man kan lære noget nyt, som jeg vil have fokus på.
Som jeg ser det, så er et rigtigt mindset det vigtigste, når man vil lære. Jeg tror på, at man er mere læringsparat, hvis man tror på det og sig selv. Jeg vil gerne sørge for at skabe succesoplevelser indenfor det fag, så man tror mere og mere på sig selv.
Jeg håber på at høre mere fra jer :-)
Vh Thomas Rosenlund