Hej, mit navn er Marie.
Min udannelse og erfaring:
Jeg færdiggjorde min gymnasiale uddannelse fra Rønde Gymnasium i 2021, hvor jeg havde den sproglige studieretning. Nu læser jeg til lærer på VIA University College i Aarhus, hvor jeg har/skal have undervisningsfagene dansk, tysk og kristendomskundskab. Hertil er jeg på sproglærerprofilen på uddannelsen, hvor jeg bliver styrket i undervisning i sprog. Jeg brænder for sprog og grammatik, og jeg har tidligere hjulpet elever i gymnasiet med at forbedre sig i fagene AP (Almen Sprogforståelse) og tysk.
Min stærke side som lektiehjælper er, at jeg er meget tålmodig og virkelig har et brændende ønske om at lære fra mig. Hvis noget ikke er forstået efter første eller anden forklaring, forsøger vi bare igen (og igen). Derudover får jeg løbende mere og mere erfaring og viden via min læreruddannelse.
Jeg vil også kort lige nævne lidt mere personligt om mig:
Jeg er født og opvokset i Frederikshavn i Nordjylland med mine tre brødre. Da jeg skulle begynde på gymnasiet fløj jeg fra reden og flyttede ind på Rønde Gymnasiums kostafdeling. Sidenhen er jeg flyttet til Skejby i Aarhus, hvor jeg bor i en lejlighed med min kæreste. Udover sprog har jeg en interesse for litteratur, og så er jeg bare helt vildt glad for farver, og jeg er derfor for nylig begyndt at forsøge at sy og strikke mit eget tøj i alle regnbuens farver!