Hej! Mit navn er Frida og jeg er 21 år gammel. Jeg blev student i sommers (2020) fra den internationale IB-linje og nu holder jeg sabbatår og arbejder i butik og som tutor.
Mine kompetencer ligger hovedsagligt indenfor sprog: jeg har tilbragt et år i New Zealand hvor jeg lærte at tale og skrive flydende engelsk - hvilket var grunden til at jeg valgte at færdiggøre gymnasiet på engelsk. Og så har jeg boet et år i Østrig hvor jeg lærte at tale og skrive flydende tysk.
Jeg ønskede at arbejde som tutor fordi jeg synes det er sjovt og meget givende at hjælpe andre, men interessen er måske især kommet af at jeg selv befandt mig på den anden side af hegnet og var den som havde brug for en tutor. I mit forløb gik jeg fra at have givet helt op på undervisningen i det specifikke fag til at glæde mig til lektionerne og specielt timerne med min tutor. Hvis jeg på den måde kan ændre en elevs opfattelse af et fag ville det være en kæmpe sejr for os begge, og den sejr vil jeg gerne opleve!