Jeg er 24 år, læser til lærer og brænder for arbejdet med børn og unge, specifikt når det kommer til læring og generel trivsel. Jeg er ved at uddanne mig til dansk- og engelsklærer og det er også de fag, jeg hovedsageligt ønsker at undervise i. Derudover er jeg også i stand til at undervise i samfundsfag og engelsk, også ift. til større skriftlige opgaver i gymnasiet. Matematik kan jeg undervise i på folkeskoleniveau.
Jeg elsker at arbejde med fagene på forskellige måder, alt efter hvad der passer til det enkelte barn/den uge, således vedkommende bliver udfordret tilpas.
Jeg har arbejdet med børn og unge af flere omgange, bl.a. som lærervikar på en folkeskole i Aalborg, som au pair i USA, som frivilling lektiehjælper i RBU Aarhus, og som privatansat børnepasser i Aalborg kommune. Jeg har derigennem opbygget en god portion tålmodighed, relationskompetence og en evne til at se og mærke det enkelte menneskes behov og handle derefter.
På mit nuværende studie, studerer jeg bl.a. didaktik, hvilket giver mig en stor teoretisk ballast, når det kommer til lektiehjælp. Jeg vil bl.a. være i stand til at tilpasse opgaverne til barnet/den unge, således det sikres, at barnet/den unge har mulighed for at opnå en følelse af succes og dermed en mulighed for at skabe motivation for den enkelte opgave/det enkelte fag.
Som person er jeg omsorgsfuld, tålmodig, respektfuld og handlekraftig. Jeg er villig til at gå langt for at danne en god relation med mennesker generelt, og med de børn/unge, jeg arbejder med, fordi der i disse relationer ligger store potentialer for læring.