👋 Sig hej til Jonathan

Jeg kender til den rutschebanetur, det føles som, når man kæmper for at få den bedste karakter, men bagefter får at vide, det lige skal gøres lidt anderledes næste gang. Jeg føler mig så rutineret i skolesystemet, at jeg nu kan sige, jeg ikke længere vil gå efter den bedste karakter altid. Med det mener jeg dog, at man skal gøre sit bedste eller det, ens potentiale rækker til - for mig er nøgleordet selvtillid og evnen til at sige til dig selv, at det DU bringer på banen, er godt nok.

I gymnasiet turde jeg aldrig sige noget i engelsktimen, fordi jeg var bange for at gøre det forkert. Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg aldrig være bange for at sige det forkerte, fordi jeg viste mig selv, jeg tør lave fejl og lære af det. Denne filosofi bruger jeg rigtig meget i mit nuværende arbejde med børn på et fritidshjem. Jeg ønsker at give dem selvtillid, så de selv lærer at tackle livets konflikter og bump på vejen. Her tænker jeg meget på deres liv i skolen, hvor frygten for et nederlag desværre altid kan ligge lige om hjørnet. Jeg giver dem perspektiv på tilværelsen med min livserfaring i og uden for skolen, så de altid tør at række hånden op eller prøve nye ting af.

Til at hjælpe de unges opgaveskrivning vil jeg inddrage medieverdenen, dens gode og dårlige indslag, fordi det ofte er her, de unges spejling til andre og dermed sig selv ligger og skaber præstationkulturen. Jeg kan bidrage med min kreativitet i de humanistiske fag som engelsk, dansk og samfundsfag, hvor min spidskompetence ligger i det sproglige og diskuterende.