Hej, Jeg hedder Ida-Marie og er 21 år.
I slutningen af august 2020 starter jeg på Stepz Danseuddannelse, hvor jeg skal give den fuld gas alle hverdage fra 9-15. Jeg er glad, smilende og udadvendt, men også tålmodig, motiverende og omsorgsfuld.
Jeg har i fire år (2016-2020) stolt kunne kalde mig gymnastikinstruktør, og har brugt samtlige aftener på at undervise i dans og rytme. Gymnasterne var i alderen 12-17 år og jeg kender derfor til, hvordan man tackler undervisningssituationer i den aldersgruppe.
Jeg finder stor glæde i at hjælpe andre og lære fra mig og kender til vigtigheden af en motiveret lærer/træner og et rart undervisningsmiljø, for at opnå det bedste resultat samt opretholde glæden ved læring.