Jeg har altid været glad for at arbejde med børn og unge. Jeg kan hjælpe unge, der har brug for råd til, hvordan de kan tackle specifikke fag eller hjælpe dem med at løse de skoleopgaver, de måtte have problemer med.
Mine styrker ligger i fagene dansk, engelsk, historie og engelsk, men jeg kan også sætte mig ind i andre fag. Jeg har selv gennemført en STX-uddannelse. Jeg er ved at tage en bachelor i Psykologi på 5. semester på Aarhus Universitet og har også til hensigt at tage kandidaten.
Jeg kan undervise fysisk, men har også erfaring med onlineundervisning. Jeg mener, at jeg kan benytte nogle af de erfaringer, jeg selv har gjort mig gennem de sidste to semestre med alternative og kreative undervisningsmetoder fra digitale instruktorundervisninger og forelæsninger, der har været meget præget af den nuværende Corona-situation. Dette vil også give elev(erne) en mulighed for at lære på en anden måde end den normale "tavleundervisning", som de ellers er vant til.