Hej!
Jeg hedder Victoria, jeg er 21 år gammel og til dagligt læser jeg på 2. semester af Psykologi ved Københavns Universitet.
Jeg har altid elsket at gå i skole og har, selvom jeg har valgt min retning studiemæssigt, stadig en bred interesse inden for de fag, man udsættes for igennem folkeskolen og gymnasiet.
Jeg elsker at lære fra mig og se mine elever udvikle sig. Jeg ved at det kræver en vis begejstring for faget at kunne blive ved med at udvikle sig, og denne begejstring forsøger jeg derfor, i lige så høj grad som det faglige, at give videre til mine elever.
Jeg har udover min tid hos GoTutor også 2 års erfaring med lektiehjælp for en ordblind dreng i tysk og engelsk.