Mit navn er Celine, og jeg er 23 år og læser til Socialrådgiver på VIA University College i Aarhus. Jeg holder meget af at arbejde og omgås med børn og unge. Jeg håber at kunne skabe glæde og opmuntring ind i andres liv og være med til at give succesoplevelser i form af lektiehjælp. Jeg har selv meget overskud i hverdagen og ønsker at bruge den energi på andre, som mangler overskud i hverdagen og har brug for støtte.
I og med at jeg læser til socialrådgiver, har jeg lyst til at udfordre mig selv og få noget erfaring ved siden af studiet. Vi har stort fokus på kommunikation og rådgivning, så jeg ønsker at få noget erfaring i at kommunikere med børn og unge på lige præcis deres niveau.