Hej,
Jeg hedder Arshia og studerer på CBS på studiet HA (Jur.). Dermed er jeg meget fleksibel med arbejdstider, og jeg har intet imod at tage offentlig transport for at nå min destination.
Jeg er en meget tålmodig person, som elsker at arbejde med mennesker. Mine kompetencer inkluderer et års erfaring fra Coop365, hvor jeg arbejdede som nøgleholder (leder) og oplærte adskillige nye ansatte. Derudover har jeg været pædagogmedhjælper ved hjælp af et kursus, der tillod mig at arbejde i cirka 6 måneder i en børnehave. Jeg har udover dette læst Cambridge Mathematics i et år, som jeg nu har et diplom for.
Som underviser er jeg tålmodig og god til at arbejde med mennesker, og jeg er god til at lære fra mig. Samtidig er jeg også virkelig god til at forklare forskellige emner på flere måder, så det er lettere at forstå. Dog stræber jeg altid efter ikke at overgøre min indvirkning i processen, da lektiehjælp i sidste ende handler om læring. På baggrund af disse kompetencer vil jeg skabe et positivt undervisningsmiljø, hvor mine elever ikke er bange for at udtrykke, hvad de har svært ved, og dermed kan få en optimal læringsproces.