Hej, jeg hedder Danny og jeg er 22 år.
Jeg har levet hele mit liv på Amager, hvor jeg stadig opholder mig. Jeg er netop i gang med mit tredje sabbatår, hvor jeg til sommer gerne vil starte på universitetet.
Den måde jeg underviser på, er ved at komme opgavernes vanskeligheder i møde, en tryg og lærerig tilgang hvor jeg inddrager eleven fra start til slut. Min motivation for at hjælpe andre, kommer fra idéen om, at vi lever for at lære, og at det giver os glæde. Men den største glæde ved at lære, i følge mig selv, er at kunne dele det med andre. Det er et motto jeg gerne vil videreføre!
Igennem mine år på gymnasiet, har jeg altid hjulpet mine studiekammerater, venner og søskende, i flere forskellige fag.
Det er noget jeg stadig gør med glæde! Jeg har en forkærlighed for historie og matematik, da det er fag som jeg har været vild med, lige siden jeg stødte på dem i folkeskolen. Det vigtigste ved at hjælpe andre, er at man forstår hvad de føler er svært, og at man kan give dem lov til at tage det roligt og tage en pause, hvis det bliver for meget. Dermed, synes jeg også at det er vigtigt, at der er plads til lidt sjov og glæde, når jeg arbejder sammen med andre!
Jeg føler, at det er essentielt at der skabes et bånd mellem dem jeg hjælper og mig selv. Det er på baggrund af dette, at vi begge får muligheden for at kunne udtrykke os, som er vigtigt hvis vi sammen skal løse en svær en opgave eller aflevering.
Jeg glæder mig til at møde dig, og jeg håber at vi kan gøre hinandens dag lidt nemmere, med de mange opgaver! :)