Hej. Mit navn er Sissel, jeg læser dagligt sociologi.
Jeg er en smilende ung kvinde, som altid har elsket at lære.
Jeg brænder for at hjælpe andre og har gennem jobbet som lærervikar fundet glæde ved at undervise. Det er en af de bedste succesoplevelser, når en elev "knækker koden" og forstår noget, de ellers har kæmpet med.
Jeg vægter en god relation mellem elev og lærer højt, da det gør timerne mere afslappede og indlæringen bedre. Det skal være et frirum, hvor der er plads til at stille alle spørgsmål med en god balance mellem alvor og sjov. Når jeg underviser er nøgleordene for mig: nærvær, tålmodighed og interesse.
I mit sabbatår arbejdede jeg som lærervikar på to skoler, en almindelig og en ADHD-afdeling. Jeg har en del erfaring med ADHD. Udover at have været lærervikar i mit sabbatår, har jeg også været frivillig på en lektiecafé.
Jeg glæder mig til at møde dig!