Hej, jeg hedder Benjamin!
Jeg håber på at kunne gøre fagene lidt mere tilgængelige, eller måske bare vække troen på at kunne selv!
Som underviser er jeg specialist i en-til-en relation. Det var den erfaring jeg gjorde mig som lærer og pædagogvikar på specialskolen hvor jeg arbejdede i slut 2015. Ofte var jeg støtteperson i indskolingen og på mellemtrinnet og jeg formåede i det virke, at motivere og fastholde eleverne i deres lyst til læring og deltagelse i det sociale fællesskab på en ordentlig måde. Min undervisningsbaggrund er dog primært indenfor taekwondo, hvor jeg i flere år har undervist børn og unge, men mest børn.
Jeg er en livsglad ung mand på 23 år hvis interesser omfatter psykologi, musik, udfordrende/anderledes idéer, naturvidenskabeligt nørderi om universet og biologi, brasiliansk jiu jitsu, friluftslift, og meget mere. Jeg spillede engang en del computer, men nu ser jeg bare en serie i ny og næ fordi jeg ikke har tid eller råd til at game.
Da jeg gik i skole, der havde jeg sjældent problemer med fagene, men jeg kæmpede tit med lysten til at lave lektier. Det hjalp selvfølgelig ikke, at jeg havde krudt i røven og problemer med at føle mig som en del af klassen i indskolingen og på mellemtrinnet. Jeg var nok ikke det man ville kalde for en artig dreng, tværtimod, men jeg klarede mig jo i sidste ende. Alligevel tænker jeg tilbage på min egen skoletid og på at hvis jeg kan være med til at forbedre nogle børn eller unges oplevelse og udbytte af skolen så vil det også være en tjeneste jeg gør for mig selv.
Jeg tænker, at jeg som underviser kan tage nogle af de erfaringer jeg har gjort mig både som elev, men også som lærervikar og taekwondoinstruktør, og her til sidst som psykologistuderende, med i arbejdet og på den måde højne det didaktiske niveau.
Benjamin M. er certificeret af GoTutor til at undervise i:
Dansk
Engelsk
Engelsk (B)
Engelsk (C)
Matematik
Psykologi (B)
Psykologi (C)